Placering af solceller

Klimatorium 2 3000

Hvordan får man mest muligt ud af et solcelleanlæg?

I princippet kan man installere solceller hvor som helst – på taget af en bygning, på jorden, på husfacaden, på stativer eller på noget helt femte. Placeringen af solceller kan imidlertid have stor betydning for hvor meget solcellerne producerer, hvis panelerne ikke udsættes for en tilstrækkelig mængde direkte sollys. 

Det er altid bedst at tage en fagkyndig med på råd for at finde den optimale placering af et solcelleanlæg. Der er nemlig adskillige faktorer i både placeringen og monteringen af solceller, der kan påvirke anlæggets produktivitet i en negativ retning og mindske den mængde energi, som solcellerne kan optage fra solens stråler. Nogle af de vigtigste faktorer er bl.a. orientering, vinkling og skyggeforhold.

Skal vi hjælpe dig med dit solcelleanlæg?

Den optimale placering af solceller

Orienteringen mod solen, vinkling af solcellerne og skyggepåvirkning spiller en afgørende rolle for solcellernes ydelse – og så er det selvfølgelig vigtigt, at placeringen også fungerer rent æstetisk, så anlægget ikke generer øjet.

Det giver næsten sig selv, at solcelleanlæg skal placeres således, at de får mest muligt lys i løbet af dagen. Man får nemlig den maksimale effekt fra solceller, når solen rammer vinkelret og med maksimal styrke, hvilket vil sige midt på dagen fra sydlig retning. I Danmark betyder det, at den optimale placering af solceller er imod stik syd med en hældning på 35-45 grader.

Hvis ikke et sydvendt anlæg er en mulighed, kan man med fordel overveje et østvendt anlæg eller et vestvendt anlæg, da disse løsninger kan sprede produktionen ud over en større del af dagen og dermed øge egetforbruget. Et anlæg vendt mod flere retninger kan i visse tilfælde være den mest hensigtsmæssige løsning, særligt hvis tagets geometri eller omgivelserne ikke tillader en ren sydvendt orientering.

Inden installation påbegyndes, bør man desuden få vurderet tagets stand, da konstruktionen skal kunne leve op til de statiske krav, som et solcelleanlæg stiller - du skal også sikre, at Bygningsreglementet overholdes. Det kan med fordel overvejes allerede tidligt i planlægningsfasen for nye solcelleanlæg.

Parrallelmontage som praktisk alternativ

Det er dog ikke altid, at dette kan lade sig gøre i praksis. Derfor er den bedste placering af solceller i mange tilfælde et spørgsmål om det muliges kunst, og som oftest vil et solcelleanlæg til syvende og sidst kunne monteres således, at det ikke vil påvirke energiproduktionen i væsentlig grad – også selvom de optimale betingelser måske ikke kan opfyldes til punkt og prikke.

Solceller kan med fordel monteres parallelt med tagfladen - særligt på et fladt tag - uden at ydelsen reduceres nævneværdigt. Effekttabet ved at montere solcellerne parallelt med tagfladen opvejes så rigeligt af montageomkostninger samt reducerede belastninger på konstruktionen.

Det er de færreste bygninger, der har en optimal geometri/orientering. Derfor er en parallelmontage ofte også den mest gunstige. Faktisk kan der høstes flest kWh/år pr. m2 ved at placere panelerne parallelt. Vinklede paneler skal stå med en indbyrdes respektafstand, da de ellers skygger for hinanden. Vinklede paneler stiller også større krav til montageløsninger. For at kunne modstå vindlasten skal anlægget forankres i konstruktionen eller der skal anvendes ballast. Begge løsninger kan være bekostelige og belastende for konstruktionen. 

Se videoen, hvor direktør Kim Slavensky forklarer fordelene ved et parallelt monteret solcelleanlæg.

Imidlertid er det ikke kun selve udnyttelsen af solens stråler, som bør have indflydelse på placeringen af et solcelleanlæg. En optimal placering af solceller er nemlig også afhængig af, hvilke specifikke forventninger og ønsker, man har til anlægget. 

Dsv 19

Hvor er det bedst at placere solcellerne?

Når den bedste placering til solceller skal findes, er det en god anledning til at overveje, hvad der egentlig kan betegnes som det ”optimale udbytte” af et solcelleanlæg. Er det for eksempel, at anlægget producerer mest strøm på daglig basis? Eller handler det i stedet om at maksimere egetforbruget af den producerede strøm, så der går mindst mulig overskudsstrøm til spilde?

Maksimal produktion af strøm

Hvis det ønskes, at anlægget skal producere den størst mulige mængde strøm, så er en korrekt placering den allerede nævnte placering mod syd med den optimale hældning på 35-40 grader. Det kommer dog også an på, hvilken type solcelleanlæg, der er tale om. Et stand-alone solcelleanlæg eller et hybrid solcelleanlæg har for eksempel egen batteribank, hvorpå overskydende strøm kan lagres i stedet for at blive sendt ud på det offentlige elnet. Det betyder i praksis, at en eventuel overproduktion af strøm ikke forsvinder ud i den blå luft, men i stedet kan gemmes til senere til eget brug.

Maksimal egenforbrug

Er der tale om et nettilsluttet solcelleanlæg uden batteribank, så kan det betale sig at placere solceller således, at de lige netop producerer den mængde el, man selv udnytter. Her er en parallel monteret placering mere fornuftig. På grund af afregningsreglerne for overproduceret solcellestrøm er det nemlig kun den strøm, man selv forbruger inden for den første time efter produktionen, der har reel værdi for én selv. Al øvrig strøm bliver sendt ud på det offentlige elnet, hvis man altså ikke har mulighed for at lagre strømmen på en batteribank, så man selv kan bruge den på et senere tidspunkt.

Med en parallel monteret løsning genererer anlægget ganske vist ikke den maksimale mængde strøm, men til gengæld spredes energiproduktionen ud over hele dagen. Resultatet er, at man opnår flest muligt timer, hvor man selv kan bruge den energi, der produceres, imens overproduktionen af strøm minimeres.

Kontakt os

Undgå skygge - uanset placering

Uanset orientering gælder det dog altid, at det er bedst at få solceller monteret, hvor cellerne på intet tidspunkt rammes af skygger i løbet af dagen for at sikre optimal produktion. Solcellepaneler er serieforbundne – det vil sige, at de er koblet sammen i en kæde. Hvis én solcelle rammes af skygge, vil det derfor reducere effektiviteten for hele solcelleanlægget. Derfor er det særligt vigtigt at tage højde for skorstene, tagkviste, træer, parabolantenner, nabobygninger og lignende skyggekaster, inden placeringen af solcelleanlægget lægges fast.

Har du brug for hjælp til placering af solceller?

Hos Phønix Tag Energi A/S projekterer, leverer og monterer vi komplette solcelleanlæg til virksomheder og det offentlige og rådgiver gennem hele processen. Vi har stor erfaring med at montere solceller på alle slags tage og vores patenterede PWP-klæbeløsning til solcellepanelerne sikrer, at tagkonstruktionen ikke kompromitteres eller tager skade.

Kontakt os, hvis du ønsker kvalificeret rådgivning omkring installation og montering af solceller eller hvis du søger mere viden om solceller til dit tag.

Få hjælp til dit solcelleprojekt

expand_less