Vigtige spørgsmål til leverandør

Det er afgørende at stille de rigtige spørgsmål

Når man overvejer at investere i solcelleanlæg, er det afgørende at stille de rette spørgsmål for at sikre, at alle nødvendige aspekter bliver belyst, for at træffe det mest optimale valg af løsning.

Listen over vigtige spørgsmål er lang, men her følger en oversigt over de spørgsmål, som vi vurderer at man som minimum bør stille til sin potentielle solcelleleverandør:

  • Det er vigtigt at verificere, at systemet har opnået de nødvendige godkendelser, herunder garantier for tagmaterialer som membraner, isolering og stålleverancer.

  • Desuden skal man sikre, at systemet er gennemgået og vurderet med hensyn til statik, bæreevne samt modstandsdygtighed for vindtryk på taget.

  • Undersøg om der er dokumentation for det venderlagstryk, dvs. punktlasten og ikke den jævnt fordelte last, direkte ned på membranen og ud i isoleringen?

  • Det er også vigtigt at sikre, at solcelleanlægget er korrekt ventileret. Det skal undersøges, om der er tilstrækkelig plads mellem solcellerne og tagoverfladen til at fremme luftcirkulationen og opfylde brandpræventive standarder.

  • Endvidere er også væsentligt at vurdere, hvordan anlægget er indrettet med hensyn til randzoner og brandzoner og brandkamserstatning for at opnå en optimal placering af panelerne.

  • Endeligt bør du kontrollere om der er udført teste for mikrocracs og eventuelle vridninger, som kan påvirke tagkonstruktionen.

  • Et andet nøglepunkt er at advisere forsikringsselskabet om den påtænkte investering i  solcelleanlægget. 

En grundig gennemgang af disse tekniske aspekter er nødvendig for at sikre, at solcelleanlægget inklusive montagesystemet lever op til professionelle standarder og for at undgå eventuelle skader  på tagkonstruktionen.

expand_less