Høj kvalitet til krævende klima
Det danske klima med varm sommersol og skiftende frost og tø om vinteren stiller krav til bygninger i Danmark.
Solceller
Solenergi er vedvarende energikilde. Ved at investere i et solcelleanlæg og øge produktionen af solenergi kan virksomheden reducere sin afhængighed af fossile brændstoffer og mindske sin samlede CO2 udledning. Et solcelleanlæg har lang levetid, typisk 25 år eller mere og kræver minimal vedligeholdelse.
Et solcelleanlæg på en bygning vil tælle positivt på virksomhedens klimaregnskab. Jo mere solcellestrøm der kan anvendes direkte i forbrugsinstallationen, jo bedre. Det betyder i praksis at indkøb af strøm fra eksterne leverandører reduceres, og det gavner ESG Scope 2 regnskabet.
Et solcelleanlæg giver også forsyningssikkerhed og beskyttelse mod udsving i strømpriser. Der kan tilkobles batteri, og der kan oplades elbiler med solcellestrøm på virksomhedens parkeringsarealer.
Tagpap
Dansk tagpap er lavet med bitumen, der holder tæt i al slags dansk vejr. To-lags tagpap fra Phønix Materialer har en TGA-godkendt levetid på 50 år, og ofte kan et ekstra lag tagpap forlænge levetiden væsentligt. I Phønix Tag er vi specialister i at projektere og montere tag med tagpap – inklusive solceller og grønne tage. Omhyggeligt håndværk giver tætte tage, der holder i mange år.
Dokumentation
Phønix Tag arbejder desuden med produkter der kan indgå i DGNB-certificerede byggerier. Se beskrivelse af de forskellige miljøcertificeringer og mærkninger nedenfor.
Du er også altid velkommen til at kontakte os.