TGA-godkendt montageløsning til solceller på tagpap
Som de eneste på markedet har Phønix Tag Energi fået verificeret vores PWP montagesystem til solceller på tagpap af ETA Danmark. TGA-godkendelsen (Teknisk Godkendelse til Anvendelse) dokumenterer, at systemet er grundigt afprøvet, og at taget ikke påvirkes negativt af installationen.
Konkret vurdering af taget frem for levetidstabel
Det vigtigste, TGA-godkendelsen giver investorer og bygningsejere, er muligheden for at fravige fra BUILDs levetidstabel. Uden en TGA er I bundet af tabellen, der fastsætter, hvor lang levetiden er på solceller og dertilhørende montagesystem.
Fordi TGA’en dokumenterer, at løsningen ikke påvirker tagets restlevetid, kan vi foretage en faglig vurdering af det konkrete tag frem for at følge tabellen. For en ejendomsportefølje med ældre bygninger kan det være forskellen på, om solceller overhovedet er en mulighed.
„TGA’en henvender sig til de investorer og bygningsejere, der stiller spørgsmål, inden de underskriver. De vil vide, om vi kan dokumentere, at anlægget ikke skader taget. Det kan vi.”
Kim Slavensky, CEO Phønix Tag Energi
Testet under virkelige forhold
TGA-godkendelsen bygger på prøvning af systemer, der har ligget på taget i over ti år. Prøvningen er kombineret med laboratorietest for dynamiske påvirkninger, ældning, vindlast og snelast, og den forventede levetid er vurderet til mindst 25 år.
„Det, der giver TGA’en troværdighed, er processen bag den. ETA Danmark har gennemgået anlæg udført af Phønix Tag Energi, tilfældigt udvalgt fra et stort antal sager. Det er ikke konstruerede testscenarier, men virkelige anlæg, der har siddet på virkelige tage i over ti år.”
Kim Slavensky, CEO Phønix Tag Energi
Testgrundlaget bekræfter, at anlægget er forsvarligt fastgjort, og at installationen ikke forkorter tagets levetid. Ingen andre leverandører på markedet har i dag en tilsvarende godkendelse.
Leverandørens dokumentation gør forskellen
Når I vælger montagesystem til solceller på tagpap, er dokumentationen afgørende. Et enkelt spørgsmål giver jer et godt udgangspunkt: Er systemet TGA-godkendt? En TGA-godkendelse er uafhængig verifikation af, at systemet er godkendt til brug på tagpaptaget. Det giver et bedre grundlag for investeringen.
Kom i gang
Kontakt os og lad os tale om solceller på jeres tag.
Ønsker I at se TGA-dokumentet, sender vi det gerne. Ring på tlf. 88 440 450.