Når det kommer til anskaffelse af solcelleanlæg, er det allervigtigste princip at undgå skade på bygningen, som anlægget skal installeres på. Det afgørende er at forhindre potentielle store omkostninger, forbundet med fx fugtskader og eventuelle efterfølgende renoveringssager.
Det væsentligste råd, man kan få, for ikke at løbe ind i den slags overraskelser, er at sørge for at de garantier man har på taget, er intakte.
Det illustreres tydeligt på tegningen i eksemplet i videoen, hvad man i praksis skal være meget opmærksom på.
90% af de flade tage, vi laver, bliver udført på et bærende underlag, fx på højprofilerede trapezplader. Ovenpå disse installerer vi et lag isolering efterfulgt af lag af under- og overpap. Det er standardopbygningen.
Når der bliver monteret et solcelleanlæg, så vil der være en kontaktflade med taget, det kaldes et vederlagspunkt. Og det er altid et punkt. Uanset hvor mange gange det fremgår, at det er en fladelast, så vil kraften altid blive afleveret i et punkt på taget.
For at værne om taget, skal der tages højde for de kræfter, der genereres af solcelleanlægget, herunder paneler, ballast og aluminiumstrukturer, som udøver tryk nedad på taget.
I vintermånederne vil dette ofte føre til vandophobning, som bliver problematisk på grund af den konstante cyklus af tø og frost i Danmark, hvilket skaber et vandtryk, som gradvist kan trænge ind i membranen. Over tid kan selv mikroskopiske revner tillade vandindtrængen, som med naturens kræfter, vil forstærke beskadigelsen af bærepunkterne og føre til accelereret slid. Dette kan til sidst medføre en skadet og utæt tagoverflade.
Der skal derfor tages hensyn til de specifikke betingelser vedrørende materialets stivhed, som er angivet af isolationsproducenten, samt de krav stilles af membranleverandøren. Det er vigtigt at vurdere belastningen som punktlast og ikke som en fladelast. Det er punktlaster, der forårsager sammentrykninger. Derfor er distinktion væsentlig i at forebygge koncentreret kompression og de deraf følgende potentielle muligheder for skader.