Mollerup Golf Club

Mollerup Golf Club med solceller

Mollerup Golf Club ved Aarhus har en ambition om at støtte kommunens mål om at blive CO2 neutral. Som led i denne ambition har de med støtte fra ELFORSK-puljen investeret i et solcelleanlæg fra Phønix Tag Energi samt en batteriløsning fra VisBlue. 

ELFORSK er Dansk Energis forsknings- og udviklingspulje, som giver virksomheder mulighed for at udvikle nye energieffektive løsninger i samarbejde med fx. universiteter.

Golfklubbens strømforbrug strækker sig over hele døgnet for ud over aktiviteterne i dagtimerne, hvor solen skinner og de dermed kan udnytte energien fra solcellerne. Fx oplades alle deres buggies om natten og om aftenen holdes der ofte større selskaber. Ved at kombinere solcelleløsningen med en batteriløsning fra VisBlue er det nu muligt at gemme strøm fra om dagen til om aftenen og natten, dvs. man forventer fuldt ud at udnytte hele solcelleanlæggets kapacitet. Golfklubben får dermed mulighed for effektivisere deres strømforbrug og gøre den mere intelligent og bæredygtig.

Hele installationen er en del af FASS projektet "fleksibel anvendelse af strøm fra solceller", hvor formålet også er at løbende at følge og visuelt dokumentere golfklubbens strømforbrug og dermed være med til at dokumentere om solcelleanlægget på et senere tidspunkt evt. skal udvides. Samtidig er skal informationerne også anvendes som læring til andre fremtidige installationer.

Det nuværende anlæg er på 28 kW peak og anlæggets forventede årlige produktion er estimeret til ca. 30.000 kWh om året. Anlægget er monteret med det patenterede PWP montagesystem, som er specielt udviklet til tagpaptage. Montagesystemet var ifølge golfklubbens formand Hans Chr. Ralking bl.a. en af grundene til at man valgte Phønix Tag Energi som leverandør, udover vores store erfaring med især tagkonstruktioner med tagpap.

Solceller på Mollerup Golf Club
Solcelleanlæg på Mollerup Golf Club
Mollerup Golf Club med solceller
Batteriinstallation på Mollerup Golf Club