Inverter

Inverter 1

Et solcelleanlæg har brug for en inverter til at omdanne jævnstrøm fra solcellerne til vekselstrøm, så strømmen kan benyttes direkte på elnettet. Vi leverer invertere til brug for både små og store anlæg. En typisk solcelle-inverter til husstande og mindre projekter ligger typisk mellem 3 KW og op til 20 KW. En solcelle-inverter til et erhvervsprojekt starter typisk fra 25 kW og kan være helt op til +300 kW. 

PHØNIX TAG Energi har udvalgt nogle af de bedste invertere, der findes på markedet (fx af mærkerne Fronius og Huawei). Med stor driftsikkerhed og ydelse – og garanti på op til 10 år.
PHØNIX TAG Energi tilstræber, at alle invertere fra vores udvalgte leverandører er på Positivlisten som administreres af Green Power Denmark. Det betyder i praksis, at godkendelse samt idriftsættelse bliver smidigt og ukompliceret.

Alle vores invertere er godkendt af Energinet.dk.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og det er dem, der bl.a. fastlægger reglerne for invertere i Danmark.

Har du behov for vejledning?

Kontakt os

Inverter 3

Inverter på tag

Ved projektering af større solcelleanlæg kan det være en fordel, at inverteren monteres på taget og tæt på solcellerne. På den måde optager inverteren ikke unødig plads i teknikrummet, man generes ikke af støjen fra inverteren og man skal ikke bekymre sig om køling af den. (PHØNIX TAG Energi vil typisk altid anbefale at placere invertere på tag under overdækning, så eksponering for direkte sollys undgås)
Ved denne løsning er montering og kabelføring af stor betydning. Det er langt bedre at montere et stort, kraftigt kabel med god beskyttelse ned gennem etagerne end mange små kabler, der i teorien kan fremkalde en lysbue.

Inverter på mur/væg

Ved mindre solcelleanlæg kan inverteren hænge på mur/fast væg. Inverteren kan med fordel hænge udenfor og helst i nærheden af eltavlen.

Vil du vide mere?

Kontakt os

expand_less