Solcelleanlægget med 592 solcellepaneler

Klimahuse A/S har opført en 2300 m2 erhvervsejendom som lavenergibygning for søsterselskabet iHouse Group A/S. Bygningerne har også fået installeret et 220 MW anlæg med i alt 592 solcpaneler.

Klimahuse 024
220 MW anlæg på kontor og lagerbygning

iHouse Group A/S har opført en fremtidssikret kontor og lagerbygning, hvor Phønix Tag Energi har leveret solcellerne til taget. Opførelsen af udlejningsejendommen er udført af søsterselskabet Klimahuse A/S. Firmaet valgte at få monteret et anlæg med størst mulig strømproduktion og altså udnytte tagfladen fuldt ud.

Solcelleanlægget består af 592 solcellepaneler fra LONGi Solar, og monteret med vores patenterede montagesystem PWP, der ikke gennembryder tagmembranen. Den årlige strømproduktion fra de 592 solpaneler er estimeret til ca. 220 MW, hvilket svarer 42 private husstandes gennemsnitlige forbrug.

Det højtydende solcelleanlæg skal ikke alene levere strøm til selve bygningens forbrug, men også forsyne de mange ladestandere, som virksomheden også har fået installeret på deres parkeringsplads, således at medarbejderne eller gæster af huset kan få deres elbil opladet, mens de opholder sig på matriklen.

Ønsker du at læse mere om projektet, så læs artiklen omkring byggeriet og baggrunden for de forskellige beslutninger omkring solenergi på byggeriet.

Lavenergi Erhvervsejendom

På Lene Haus Vej i Ikast er der opført en 2300 kvadratmeter erhvervsejendom som lavenergibygning. En fremtidssikret kontor- og lagerejendom, der på flere måder understreger, hvordan byggesektoren kan bidrage til den grønne omstilling. Blandt andet ved at tænke opladning af medarbejderes og besøgendes elbiler ind i byggeriet.

Det er Ikast-virksomheden iHouse Group A/S, der står bag opførelsen af den nye udlejningsejendom, som fra 1. januar 2022 vil huse fire virksomheder i de 1900 kvadratmeter kontorareal og 1600 kvadratmeter lager.

iHouse Group udlejer hovedsageligt enfamiliehuse, og ligesom det også er tilfældet med den nye kontorejendom på Lene Haus Vej, opføres virksomhedens forskellige udlejningsejendomme af søsterselskabet Klimahuse A/S. Kendetegnende for byggerierne er, at Klimahuse – som firmanavnet antyder – primært opererer inden for det hastigt voksende marked for bæredygtige lavenergihuse. I stedet for at koble husene på den offentlige varmeforsyning, installeres der decentrale varmepumper, ligesom husene i videst muligt omfang gøres selvforsynende med elektricitet i form af solcelleanlæg på taget.

”Alle privatboliger, Klimahuse opfører for iHouse Group, leveres med et solcelleanlæg” siger Carsten Jeppesen, der er indehaver og direktør i begge selskaber. Han fortæller videre, at installationen under normale forhold gør lejerne fuldkommen uafhængige af den offentlige elforsyning fra medio april til medio september, hvor solen leverer den nødvendige energi.

Fuld fokus op klimaet

De mange solcelleanlæg til enfamiliehusene er i en årrække blevet leveret af Phønix Tag Energi A/S. Derfor var det også helt naturligt for Carsten Jeppesen og Klimahuses bygningskonstruktør Anton Toshkov at kontakte de østjyske solcelleeksperter, da lavenergiejendommen på Lene Haus Vej skulle opføres.

”Vi vidste allerede i projekteringsfasen, at vi ville gå all in på bæredygtigheden med det her kontorbyggeri,” siger Carsten Jeppesen. ”Det ligger ganske enkelt i virksomhedens dna at tænke på den måde, så da vi nåede til solcelleanlægget på taget, besluttede vi at få monteret et anlæg med den størst mulige strømproduktion og dermed udnytte det fulde tagareal.”

På baggrund af tekniske beregninger fra Phønix Tag Energi landede man på et anlæg med 592 solcellepaneler fra verdens førende producent, LONGi Solar. Panelerne er af half-cut-typen, hvilket ifølge projektsælger Anders Backlund Rasmussen bidrager til anlæggets ekstraordinært høje ydelse pr. kvadratmeter.

NUL HULLER!

Et andet karakteristika ved det store solcelleanlæg i Ikast er det patenterede montagesystem PWP. Her monteres panelerne helt parallelt med tagoverfladen frem for med den vinkling, som kendetegner anlæg fra andre leverandører.

”Ud over at være usynligt fra jorden giver den parallelle montage en række økonomiske fordele,” forklarer Anders Backlund Rasmussen. ”For det første kan vi montere flere paneler på et givent tagareal, hvilket skyldes, at de parallelle paneler, modsat skråtstillede paneler, ikke kaster skygger på hinanden.” Han tilføjer, at det i sagens natur ikke vil give mening at placere et solcellepanel helt eller delvist i skyggen af et andet, og netop derfor er det så værdifuldt, at man med den parallelle PWP-montage helt undgår skyggedannelse.

Ifølge Anders Backlund Rasmussen vil en typisk indvending gå på, at skråtstillede paneler til gengæld udnytter solens energi bedre i kraft af deres vinkel mod solen. ”Og det er for så vidt også korrekt,” siger han og uddyber: ”Alle beregninger viser bare, at tabet i energiproduktion ved at lægge panelet fladt ned på taget er så begrænset, at det mere end rigeligt udlignes af, at der til gengæld bliver plads til flere paneler. Hertil kommer, at skråtstillede paneler oftest vil være mere udsat for vindlast end paneler, der ligger helt parallelt med tagoverfladen,” tilføjer projektsælgeren fra Phønix Tag Energi.

Anders Backlund Rasmussen forklarer videre, at solcellepanelerne ved PWP-systemet monteres på aluminiumsskinner, der limes fast til tagoverfladen med en specialudviklet lim. Det har den afgørende fordel, at man undgår at gennembryde selve tagmembranen med skruer. Dermed eliminerer man risikoen for, at der med tiden vil trænge vand ind i tagkonstruktionen gennem solcellepanelernes montagebeslag.

”Og skal jeg så fremhæve en tredje gevinst ved PWP-montagen, er det, at vægten på det samlede anlæg er væsentligt mindre end ved et konventionelt solcelleanlæg. Dermed udsættes taget for mindre last, hvilket i al sin enkelhed kan oversættes til en bedre business case i byggeriets samlede levetid,” siger Anders Backlund Rasmussen, der stadig oftere oplever, hvordan det patenterede montagesystem bliver den afgørende faktor, når en bygherre eller entreprenør vælger et solcelleanlæg fra Phønix Tag Energi.

En infrastrukturel forpligtelse

Den forventede årlige strømproduktion fra de 592 paneler på taget er på ca. 220 MW. Det svarer til det gennemsnitlige årsforbrug for 42 private husstande. Specielt i den solrige periode fra april til august vil anlæggets produktion da også langt overgå det samlede elforbrug hos de fire virksomheder i bygningen. Det har direktøren for iHouse Group og Klimahuse imidlertid en særdeles god forklaring på.

”Ingen kan være i tvivl om, at vi over de kommende år vil opleve en kraftig vækst i antallet af elbiler,” siger Carsten Jeppesen og fortsætter: ”Som bygherre mener jeg derfor, at vi har en forpligtelse til at tænke langsigtet og bidrage til den nødvendige infrastruktur. I praksis har vi med den nye kontorejendom gjort det ved at indtænke et stort antal ladestandere i projektet og ved samtidig at sørge for, at de mange elbiler, der i fremtiden skal oplades på ejendommens parkeringsplads, kan gøre det med god samvittighed i form af solenergi fra vores eget anlæg på taget.”

Referencer

Reitan 0242

Solcelleanlæg REMA 1000 højlager og returvareterminal

I udkanten af Horsens ligger et 500.000 kvadratmeter stort grønt areal med Rema 1000s hovedkontor og centrallager. Herudover har Reitan, som er den norske virksomhed bag Rema 1000, opført "Reitan Park".

Solcelleanlæg REMA 1000 højlager og returvareterminal
Sekura 1 3000

Solcelleanlæg til Sekura Cabins nye store fabriks- og administrationsbygning

Phønix Tag Energi har leveret solcelleanlæg til Sekura Cabins 17.500 kvadratmeter store fabriks- og administrationsbygning.

Sekura Cabins
Klimatorium 2

PWP solcelleløsning til Danmarks klimacenter

Danmarks internationale klimacenter, Klimatorium, der ligger ved Lemvig er et flot bygningsværk, som er tegnet af det internationalt anerkendt arkitektfirma 3XN og kåret til årets Erhvervsbyggeri i 2020.

Klimatorium
P Olesen 020 3000

Solcelleanlæg – P. Olesen

Da entreprenørvirksomheden P. Olesen A/S i 2020 valgte at investere i et solcelleanlæg, startede Phønix Tag Energi med at analysere data fra forsyningsmåleren på den aktuelle bygning.

Solcelleanlæg – P. Olesen
gartnerbyen_2

Solcelleanlæg på gartnerbyen

Phønix Tag Energi har monteret solcelleanlæg på Gartnerbyens byggefelt 1.7 - Seniorbofællesskab.

Solcelleanlæg på gartnerbyen
Poul Munk Bilhus 2.Jpg

Solcelleanlæg med 110 solcellepaneler til Bilhuset Poul Munk A/S

Phønix Tag Energi har monteret et solcelleanlæg med 110 solcellepaneler, som årligt er estimeret til at levere mere end 25.000 kWh.

Bilhuset Poul Munk A/S
expand_less